Debat og politik

Væk med administrationsgebyr for erhvervsaffald

Læserbrev Jens Peter Hansen medlem af Randers Byråd (V)

Brancheorganisationen Dansk Byggeri er netop nu ude med en analyse og kritik af, at affaldsgebyrer fører til kommunalt papir-bøvl, og at der ikke er gode forklaringer på, hvorfor kommunerne overhovedet opkræver gebyret.

Læs også: Dansk Byggeri kritiserer kommuner for affaldsgebyr

Dansk Byggeri har helt ret. I Randers Kommune er vi nået frem til samme konklusion: De omkostninger, som affaldsgebyret skal dække, er primært direkte og indirekte administrationsomkostninger i forbindelse med opkrævning af gebyret. Det er jo decideret tåbeligt og absolut ikke erhvervsvenligt.

Derfor besluttede et enigt miljø- og teknikudvalg for to uger siden, at det fastsatte gebyr på 240 kroner ikke opkræves i 2016, og at gebyret sættes til 0 kroner fra 2017. Denne beslutning vil blive konfirmeret på byrådsmødet den 7. november.

Kommentarer