Land og by

Ungdomskort giver god rabat på transport

Pressefoto: Midttrafik

Efter sommerferien venter studiestarten for unge, der har valgt en ungdomsuddannelse.

Skiftet fra folkeskole til ungdomsuddannelse indebærer for mange unge et skift af transportform. Cykel eller gang bliver fx afløst af kollektiv trafik.

Midttrafik hilser de mange nye kunder velkommen med en lille kvik-guide om billetter, relevante apps og andre gode råd.

Ungdomskort

Unge, der går på en ungdomsuddannelse kan købe et Ungdomskort og rejse frit med bus, tog og letbane i hele det prisområde, de bor i for 13,16 kr. om dagen. Ikke bare til og fra uddannelse, men også i fritiden – aften og weekend.

Læs mere på midttrafik.dk/ung

Rejsekort eller klippekort i Midttrafik app

Unge, der ikke rejser med kollektiv trafik hver dag, kan rejse billigere med et rejsekort eller et klippekort i Midttrafik app end hvis de køber en enkeltbillet. Rejsekort giver 20 procent rabat på rejsen, hvis man rejser uden for myldretiden, fx aften og weekend.

Læs mere på midttrafik.dk/ung

Rejseplanen app

På rejseplanen kan man se, hvordan man kommer fra A til B med bus, tog eller letbane.

Midttrafik live app

Midttrafik live er god at have med undervejs. App’en viser, hvor bus, tog eller letbane er på et kort, og om den kommer til tiden.

Den viser også, om bussen er fyldt, inden den ankommer til stoppestedet, så kunderne kan nå at finde alternativer.

Midttrafik live har en service, der sender besked om, hvornår bussen ankommer til stoppestedet. Kræver tilmelding.

Midttrafiks rejsegaranti

Rejsegarantien dækker udgifter til bil eller taxa, hvis Midttrafik er skyld i, at kunderne bliver mere end 20 minutter forsinket til dit rejsemål.

Midttrafiks rejsegaranti kan bruges ved rejser med Midttrafiks busser, Letbanen eller Midtjyske Jernbaner.

Læs mere på midttrafik.dk/rejsegaranti

Cykelmedtagning

Man kan tage cykler med i alle bybusser uden for Aarhus og Grenaa uden for myldretiden (7.00-8.30 og 15.00-17.00). Det koster 13 kr.

I Letbanen kan man medtage cykel, undtagen mellem Skolebakken og Universitetshospitalet i myldretiden (7.00-9.00 og 15.00-17.00). Det koster 13 kr.

På rute 100 (Odder-Aarhus-Hornslet) kan man tage sin cykel med gratis.

Læs mere på midttrafik.dk/rejseregler

Natbusser

Det koster dobbeltpris at rejse med Midttrafiks natbusser.

Har man et Ungdomskort, kan man nøjes med at tilkøbe en børnebillet.

Har man et rejsekort, kommer der automatisk et nattillæg på 20 kr, når man checker ind.

Læs mere på midttrafik.dk/natbus

Kommentarer