Fårup

Ung landmand vinder DM i Traktortræk

Christian Frigaard kører ikke så meget traktortræk, som han har gjort før i tiden, men det var alligevel nok til at vinde DM i weekenden.

Det var 25-årige Christian Frigaard, der er uddannet landmand fra Fårup, der vandt Standardklasse 7 i DM i traktortræk i Odense i weekenden.

Solen skinnede i Odenses skønne Tusindårsskov, da hele den samlede Danmarkselite af traktortrækkere i weekenden gav et show af format.

Ikke mindre end 5.400 tilskuere ved DM i Traktortræk 2016 overværede 80 traktorer dyste. Christian Frigaard vandt Standardklasse 7 med en John Deere 8530. Før mesterskabet havde den unge landmand fra Fårup blandet andet fået en andenplads i Randersegnens mesterskab samt en førsteplads i regionsmesterskaberne i traktortræk. Begge konkurrencer blev afholdt i landsbyen Linde.

14257597_1318766321466744_8931488019698726434_o

– Det var en fed fornemmelse at vinde. Jeg havde nok regnet med, at det ville gå godt, men man kan selvfølgelig aldrig føle sig sikker. Traktoren kan miste grebet, der kan springe en turboslange, eller der kan opstå hjulspin i de andre traktorers spor, siger han.

Christian Frigaard er uddannet landmand og køre til dagligt på Skalmstrup Maskinstation. Sammen med to andre har han desuden eget firma, der leveret tuning til landbrugsmaskiner og dieselmaskiner. Han har derudover kørt cirka 25 konkurrencer det seneste år.

 

14289976_1318767468133296_4147369274548045211_o

– Man skal ikke regne på, hvor mange timer man bruger på det. I år har jeg ikke kørt så meget, men ellers har det nærmest været hver eneste weekend. Fredagen går med at gøre traktoren klar, lørdag går til traktortræk og søndag skal traktoren igen gøres klar til at køre på marken, siger han.

Fakta

1. Traktortræk er en motorsport, hvor man i traktor skal trække en slæde så langt som muligt på en 100 meter lang bane.

2. På slæden er monteret en tonstung vægt. Langsomt forøges modstanden mod jorden, og den bliver sværere at trække. Det gælder om at få det rigtige bid i underlaget og komme så langt som muligt, inden den stigende vægtmodstand bremser for yderligere fremdrift.

3. Traktorerne er inddelt i klasser efter vægt. Klasserne er desuden adskilt i Standardklasse, hvilket er almindelige traktorer, og Farmklasse, hvilket er lettere modificerede traktorer.

Kommentarer