Debat og politik

Udbyhøjvej og Dronningborg Boulevard bliver Kommunens svar på infrastrukturskraldespand for Klimabroen

Læserbrev af Erik Bo Andersen, Østbroen – Liste til KV21

2 sporet Udbyhøjvej og Dronningborg Boulevard bliver Kommunens svar på de største skraldespandsaftagere for infrastrukturen, som konsekvens ved etableringen af Klimabroen. Belastningen af køretøjer bliver på samme niveau som Marselis Boulevard i Århus, en 4 sporet vej med 15.000 biler, der lige har fået 2,7 mia. kr. til at forbedre trafikforholdene af Staten.

Det kække svar, vi har fra Kommune og flere politikere er, at Udbyhøjvej sagtens kan klare det, for det er samme belastning som Jernbanegade i Randers. 

Det er en meget mærkelig sammenligneligheds form, for hvad skal man bruge en sådan oplysning til?

I fremtiden vil Udbyhøjvej være den vej der har den største trafikbelastning som konsekvens af Klimabroen. Udbyhøjvej vil får en fordobling af trafikken fra nuværende 6.800 Køretøjer til 14.800, hvis en Klimabro etableres. 

Det samme er gældende for Dronningborg Boulevard, som får en stigning fra 6.400 til 11.950 køretøjer. Den voldsomme trafik på Drb. Boulevard, skal også kun forbi 2 skole, børnehave og sygehus. Hvor er fornuften henne med sådan en beslutning.

Kommunen har ingen svar på de kæmpe udfordringer, en Klimabro der ender blindt på Udbyhøjvej giver af co2, støj og forureningsproblemer, som er forbundet med en så kraftig vækst inde midt i byen, og store boligkvarter.

I en video fra Kommunens webinar 8. december 2020, stilles der følgende gode spørgsmål efter 1 time og 22 minutter, til Direktøren for MTU:

Hvorfor leder man trafikken hen i et knudepunkt i Dronningborg krydset, hvor bl.a. skolebørn krydser.

Til det svares: 

Jamen……. Det er det bedste sted at lede trafikken hen……. Altså……….. De skal jo lede trafikken et eller andet sted hen.

Nogen får flere biler, nogen får færre.

Er det virkelig på sådan et niveau, dialogen med borgerne foregår? Hvor er den samlede plan?

Hvor er Byrådet henne?

Kommentarer