Randers By

Tredje nederlag til FSI

Foto: FSI

FSI mødte Spentrup IF i lørdagens lokalopgør. Den første fjerdedel af kampen var begivenhedsløs, men efter 22 minutter kom der gang i målscoringen.

Rasmus Thomsen sendte fra højre side en aflevering til træner Henrik Eriksen, der med et fladt skud ved den ene målstolpe bragte FSI foran 1-0.

To minutter senere dømte dommer Henrik Viper Meyer straffespark til gæsterne, men den store chance blev sendt forbi mål. Efter 33 minutter havde SIF et forsøg lige over mål, men efter 36 minutter tog en SIF-spiller chancen otte meter uden for feltet og udlignede til 1-1.

Fire minutter før pausen spillede Henrik Eriksen bolden til en fri Arvydas Rekus i venstre side, men afslutningen gik lige forbi den fjerneste målstolpe.

Efter fem minutter i anden halvleg var Arvydas Rekus fri, men målmanden reddede. Syv minutter senere spillede Arvydas Rekus Rasmus Thomsen fri i højre side, men forsøget ved siden af den fjerneste målstolpe.

Efter 16 minutter spillede Joakim Velling Jensen en lang aflevering til en helt fri Arvydas Rekus, men målmanden fik afværget. Minuttet efter sendte Arvydas Rekus fra højre side en aflevering til Henrik Eriksen, men hans hovedstød gik over mål.

Et minut senere trak SIF fri i ventre side og en perfekt aflevering ind på midten, og målmand Carsten Møller var chanceløs. 1-2.

Allerede to minutter senere et kiks i FSI´s forsvar, og så var gæsterne foran 1-3.

Tre minutter senere kunne SIF have lukket kampen, men skuddet gik over et tomt mål.

Efter en halv time havde Arvydas Rekus et forsøg, som målmanden halvklarede. Rasmus Thomsen fik fat i riposten og reducerede til 2-3.

Fire minutter senere igen et kiks i FSI´s forsvar, og SIF var foran 2-4. Endnu værre gik det FSI, da Henrik Eriksen fik gult kort 7 minutter før tid. Det var FSI´s tredje nederlag i træk.

Den 14. oktober gælder det IK Rosendal på udebane.

Kommentarer