Randers By

Travetur på torsdag i Gudenåengene

Torsdag den 3. maj fra kl. 13.30 til ca. 16.30 ruller tur 2 afsted i kavalkaden “Årets gang i Gudenåengene”. Dagens tur er ca. 8 kilometer lang og går til Fladbro og retur. Dagens tema er “Ynglefugle i engene”, og guide er naturvejleder Lars Maagaard.

Årets gang i Gudenåengene er chancen for at komme på en månedlig gåtur ved den bynære Gudenå og opleve årets gang i naturen. Tag med naturvejlederen på en tur i rimeligt tempo og hør om dagens tema og det typiske i naturen – netop nu. Gå dig glad sammen med andre i den skønne natur ved Gudenåen.

Mødested er Randers Naturcenter, Gudenåvej 20, 8920 Randers NV. Medbring udetøj efter vejret, gode travesko, og gerne vand eller kaffe i en lille rygsæk, da der holdes en kort pause undervejs. Arrangør er Randers Naturcenter.

Kommentarer