Randers By

Tradium: Ny Barbershop skal tiltrække mænd

Den nye barbershop i Tradium skal med sit maskuline udtryk tiltrække flere mænd til frisøruddannelsen.

Det er blevet rigtig moderne at benytte en klassisk barbershop, når man skal have skægget trimmet. Frisøruddannelsen i Tradium har nu lavet deres egen.

Det, håber de, vil tiltrække flere mænd til uddannelsen. Det skriver TV2OJ.

Charlotte Bisbjerg Nielsen, der til dagligt er uddannelseschef på Tradium, tror på, at barbershoppen vil få flere til at vælge uddannelsen.

“Fordi miljøet er mere maskulint, produkterne er mere maskuline, og måden man arbejder på ser mere maskulin ud,” siger hun til TVOJ, og tilføjer:

“Men mændene slipper ikke for klipninger og permanenten, ligesom pigerne ikke slipper for at barbere.”

En anden tilgang end kvinder

Planerne om at tiltrække nogle flere mænd til frisørfaget, er også noget, Rikke Nørregaard, der selv er frisørelev på Tradium, støtter op om:

“Fordi mænd har en anden tilgang til det, end vi kvinder har,” siger hun til TV2OJ.

Hvis du selv kunne tænke dig at blive barberet i Tradiums nye barbershop, skal du bestille en aftale på forhånd.

Kommentarer