Randers By

To kvinder stak af efter butikstyveri i Randers

Onsdag stak to kvinder af fra et butikstyveri i Randers. Arkivfoto

En tøjbutik på Kirkegade i Randers C anmeldte onsdag klokken 15.55 at de netop havde været udsat for tyveri.

To kvinder havde med hjælp fra en opsprættet jakke gemt flere stykker tøj i den og løbet fra butikken, før det lykkedes personalet at tilbageholde dem.

En medarbejder fulgte efter til fods. Den ene stak dog af i en lille rød bil, den anden stak af til fods. Den ene af kvinderne beskrives som:

  • Østeuropæisk af udseende
  • Kraftig af bygning
  • Brun i huden og langt, brunt hår
  • Iført sort joggingtrøje
  • Medbragte en dynejakke med indrettet indvendig lomme

Kommentarer