Randers By

To grundlovsforhør i Retten i Randers

To personer blev fredag fremstillet for Retten i Randers.

Østjyllands Politi fremstillede fredag kl. 11.00 i Retten i Randers en 28-årig kvinde, der sigtes for salg af narkotika.

Torsdag aften blev hun ved sin bopæl i Grenaa fundet i besiddelse af større mængder kokain og hash fordelt i salgsposer samt at større kontantbeløb og flere andre effekter, der kan relateres til salg af narkotika.

Umiddelbart efter ovenstående blev en 30-årig mand fremstillet for retten, som sigtes for de samme brud på loven.

Anklagemyndigheden anmodede om dørlukning i begge sager, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere.

Kommentarer