Tidligere skoleleder taler ved Grundlovsfesten i Langå
Lions Club Langå har programmet klar til Grundlovsdag, som i år falder sammen med 2. pinsedag.
Arrangementet foregår traditionen tro på plænen ved Kildevang, Randersvej 23, og i år vil tidligere skoleleder i Langå, holde årets grundlovstale.
Arrangementet starter klokken 10.00, hvor Robert Bach fra Lions byder velkommen.
Herefter er der traditionen tro børneloppemarked, bagagerumssalg, boder og tombola.
I teltet vil der være underholdning med Peter og Mikkel, mens man uden for kan se ‘Motorsavskunst’ af Dan U. Nissen.
Klokken 10.30 underholder sangere fra Busbjerg-spillene med sange fra ‘Ronja Røverdatter’.
Efter grundlovstalen klokken 11.30 giver børn fra Langå Gymnastikforening opvisning, og bagefter vil der være auktion over “særlige genstande inklusive motorsavskunst”.
Hele overskuddet fra arrangementet går til humanitær og velgørende arbejde.
–Vi håber at se hele byens og oplandets borgere til en hyggelig dag med godt vejr på Kildevangs plæner, udtaler Kurt Vilstrup på vegne af Lions Club Langå.
Kommentarer