Randers By

Teenager byttede om på prisskilte – sigtet for bedrageri

En 17-årig ung kvinde prøvede i går klokken 14.40 at snyde sig til en besparelse på i alt 39 kroner i Fakta på Engboulevarden i Randers, men i stedet endte hun med at blive sigtet for bedrageri og får en plet på straffeattesten.

En butiksdetektiv bemærkede den 17-årige “luske” lidt mærkeligt rundt og besluttede sig for at holde ekstra øje med hende. Det var en god idé, for det viste sig, at den unge kvinde byttede prismærker rundt på varerne.

Blandt andet satte hun et prismærke fra et bundt bladselleri til fire kroner over på en bakke champignons til 11 kroner, og fem bægre hytteost til 11 kroner stykket, kostede pludseligt kun fem kroner. På den måde sparede kvinde i alt 39 kroner.

Men ved udgangen ventede butiksdetektiven, som tilbageholdt den 17-årige. Politiet blev tilkaldt, og kvinden blev sigtet for bedrageri.

Kommentarer