Af Anders Burlund, spidskandidat Liberal Alliance Randers

Den seneste tids skriveri om tonen i byrådet og måden, hvorpå man behandler kollegaer og embedsmænd, har efterhånden cementeret det blakkede ry, Randers Byråd og Kommune har i landet.

For nogen tid siden satte byrådet ellers alle sejl ind på at få ændret Randers’ ry. Vi skulle være Randerledes. Fra byrådets side blev der således hældt penge efter projektet med at ændre Randers’ image, for noget måtte gøres. En af de nemmeste og billigste bud på et sted at starte er, at politikerne taler pænt til hinanden i byrådssalen. For det er nu engang her, problemet, ifølge medierne, har sine rødder. Jeg har mange politiske venner og bekendte. De er alle flinke og søde mennesker, der hver især kæmper deres sag. Vi taler pænt til hinanden, også når bølgerne går højt. Som læseren måske kan regne ud, har skribenten i kraft af sit borgerlige ståsted en noget mindre venne- og bekendtkreds på den yderste venstrefløj.

Gå forrest og hold tæskeholdene hjemme.

For nogle byrådsmedlemmer er det desværre blevet helt i orden at råbe og skrige og kalde byrådskollegaer det ene og andet. På samme måde har flere af partigrupperne ”tæskehold” på Facebook, klar til at angribe, hvis en modstander skal ”sættes på plads”. Selvom tonen på de sociale medier kan være hård, er det alligevel rystende, at vi i Randers er nået dertil. På samme måde er det hyklerisk, at man fra politisk side vil ændre det blakkede ry, Randers har, men ikke selv vil gå forrest som det gode eksempel. Hvad nytter det at kaste penge efter et kommunalt kommunikationsprojekt, når man selv saboterer de gode intentioner med mudderkast og tilsværtning. En start kunne være, at de selv samme politikere, der bevilliger penge til en kuldsejlet genoprettelse af Randers’ image, startede med at tale pænt til hinanden. For som Peter Plys siger, ”Hvis den person, du taler til, ikke ser ud til at lytte – så vær tålmodig. Det kan være, han har noget skidt i øret”.