Over Fussing

Tag din baby med til svømning

Babysvømning er et nyt tilbud i Purhus-området og tilstødende lokalområder. DEr tilbydes lektioner for babyer i alderen fra 2 til 18 måneder. Fremsendt foto

Der er kommet nye indehavere i Fussingø Fysioterapi, og de har babysvømning på programmet. Mandag 5. marts er der opstart.

Fysioterapeut Nille Hald er en af tre nye ejere af Fussingø Fysioterapi og Træning i Over Fussing, som samtidig har skiftet navn til Fysiohuset.

Med ejerskiftet er der også kommet et nyt tilbud, der nok vil glæde småbørnsforældre. Man kan nemlig nu tage sit barn med til babysvømning, som foregår i HandicapCentret Kronjylland, der ligger i Stevnstrup.

I det 36-37 grader varme vand vil Nille Hald instruere forældre i sanglege og øvelser, som styrker barnets motoriske udvikling.

En lektion varer i 30 minutter, men afstemmes individuelt efter din baby. Babysvømningen foregår i trygge rammer og en god stemning, hvor barnet får glæde ved vandet.

Artiklen fortsætter under billedet…

Babyer har det bogstaveligt talt som en fisk i vandet, når de er til ‘svømning’ – bortset fra, at de lige skal op og have lidt luft engang imellem. Fremsendt foto

Forskellige hold

Der er tre forskellige hold efter barnets alder:

2-6 måneder: Mandage klokken 10.00 og klokken 10.30
6-12 måneder: Mandage klokken 11.00 og torsdage klokken 15.00
12-18 måneder: Torsdage klokken 15.30

I alt kan 15 babyer og deres forældre deltage på et hold.

Hvert undervisningsforløb strækker sig over otte undervisningsgange, og der er opstart på mandag 5. marts.

Er man interesseret i at deltage, skal man sende en mail til mail@fysiohuset.dk hvor man oplyser barnets navn og fødselsdag samt sit telefonnummer. Der er forudbetaling, så man er først tilmeldt, når fakturaen, som sendes på mail, er betalt. Man kan og så ringe på telefon 86 45 41 99 for mere information.

Der er plads til 15 babyer på et hold, og både mor og far må være med til lektionerne. Fremsendt foto

Kommentarer