Randers By

Springsteen Jam hos Tante Olga

Nyd en aften i selskab med Bossens ørehængere, hits og ballader.

Springsteen Jam er et Bruce Springsteen cover band med base i Aarhus. De syv medlemmer, brænder alle for at spille Bossens musik.

Fokus er primært på perioden fra Born To Run til Darkness On The Edge Of Town, og de bestræber sig på at ramme den klassiske E-Street lyd og forblive tro mod musikkens ånd og energi.

Springsteen Jam skaber et medrivende og autentisk show, som de har sammensat med deres egne favoritter fra 70-erne og 80-erne. Springsteen fans kan nyde sjældent spillede 1970-klassikere som Racing In The Streets, Darkness On The Edge Of Town, Backstreets og selvfølgelig store hits som Thunder Road og Born to Run, samt hits fra 1980-erne som Hungry Hearts, The River og Dancing In The Dark.

Gennem nu mere end fem årtier har den amerikanske rockhelt imponeret, begejstret og fortryllet sit kæmpe publikum, både på plade og ved de utallige maraton koncerter over hele verden, solo eller sammen med sit legendariske The E Street Band. Udover at være en af verdens bedst sælgende artister og største koncert attraktioner, er Bruce Springsteen også bredt anerkendt og respekteret hos alverdens musikkolleger for sine ærlige og hudløse tekster og fængende melodier, der har ramt generationer af fans lige i hjerte- og mavekulen.

Så giv dig selv en aften med Springsteen. En varm og medrivende musikalsk rejse, der med garanti får dig til at rocke, synge og smile på samme tid. Husk og efterlev bossens vise ord til os der er på vej “Over The Hill”  I’m Ready To Grow Young Again”.

Så kom ind i boblen denne aften i et dejligt og velkendt univers.

Fakta

  • Fredag 28. maj, kl. 19.00
  • Dørene åbnes til spillestedet kl. 18.30 og bandet går på kl. 19.
  • Tante Olga’s pub er åben fra kl. 15
  • Koncerten bliver afholdt efter de på tidspunktet gældende retningslinjer fra myndighederne. Gyldigt Coronapas nødvendigt.

Kommentarer