Sønder Borup

Spøgelsesbilist forårsagede uheld: to mænd omkommet

Onsdag aften kort før kl. 22.00 skete et alvorligt færdselsuheld på den nordjyske motorvej mellem Ødum og Sdr. Borup. En 79-årig mandlig bilist kørte mod nord i det sydlige spor, hvor han stødte frontalt sammen med en anden bil, der blev ført af en 60-årig mand, hvorefter begge biler endte i autoværnet.

Der var kort efter både politi og ambulance på stedet, og der blev påbegyndt hjertelungeredning på begge mænd, men deres liv stod ikke til at redde, og de blev begge erklæret døde på stedet. Deres pårørende er underrettet.

Politiet og en bilinspektør arbejdede i flere timer på uheldsstedet, og motorvejen var spærret i begge retninger, mens undersøgelserne og oprydningsarbejdet stod på. Bilinspektørens undersøgelser, diverse tekniske undersøgelser samt vidneforklaringer skal nu bidrage til at klarlægge de nærmere omstændigheder ved uheldet.

Kommentarer