Spirituspåvirket bilist hentede øl for øjnene af betjente
Spirituspåvirket bilist hentede fire øl i Brugsen for øjnene af betjente
En 47-årig mand var tilsyneladende ikke klar over, at en patrulje var i nærheden, da han søndag klokken 20.00 forlod sin bil foran Brugsen på Østerbro i Havndal.
Her så et par betjente, hvordan han med usikker gang gik ind i Brugsen og kom retur med fire øl i hænderne. Da de rettede henvendelse til ham, blev mistanken om, at han var påvirket, bekræftet af en alkometertest, der viste en promille på mere end det tilladte. Han blev derfor anholdt og sigtet for spritkørsel, hvilket han erkendte, og kørt til udtagelse af en blodprøve.
Kommentarer