Debat og politik

Socialområdet skal løftes

Af Nicolai Estrup, Byrådskandidat, Dansk Folkeparti

Randers kommune oplever ligesom mange at landets øvrige kommuner, i disse år et enormt pres på socialområdet, økonomien eksploderer og de såkaldte særligt dyre enkelte sager er flere og dyrere, økonomien kan ikke følge med og borgerne risikere at lide under dette, det vil eg ikke være med til!

Der er virkelig brug for nytænkning og ændringer der skaber øget livskvalitet for områdets borgere, der er brug for ledelses ansvar og politisk retning.

Jeg mener F.eks. At noget af løsningen kan ligge i, at borgere med fysiske eller psykiske udfordringer som udgangspunkt hjælpes i kommunen, derfor skal tilbudende udvikles og specialiseres, vi har så mange dygtige medarbejder vi kan gøre brug af og som gerne vil hjælpe borgerne.

Jeg mener at vi skylder borgerne at kunne hjælpe dem lokalt, så de ikke skal rives væk, fra de pårørende de måtte have.

Vi skal understøtte borgernes rehabiliteringsproces, vi skal fordre udvikling, uddannelse og job hvor det giver mening, men vi skal have mennesket i centrum, for de beslutninger der tages! Og vi skal råbe Christiansborg op for at få lavet en reform, der støtter området økonomisk så vi kan løfte de svære opgaver vi ser.

Kommentarer