Randers By

Snit julen ind på Randers Naturcenter

Julestemningen ligger på lur på Randers Naturcenter lørdag d. 19. november til det populære grønne juleværksted, hvor familier kan slippe kreativiteten løs og fremstille alverdens former for julepynt af naturens materialer.

Snit en julenisse, bind en adventskrans, lav en juledekoration og smag på en grøn klejne kogt over bål. Der er masser af familier i Randers, der tager hul på julens glæder ved det årlige julearrangement på Randers Naturcenter.

– Vi stiller en masse af naturens materialer til rådighed, og så er det bare at slippe kreativiteten løs og lave alt det julepynt, man kan overkomme at slæbe med hjem, siger naturcenterleder Helle-Marie Taastrøm.

Medarbejderne på Randers Naturcenter har samlet bunker af træ, pil, gran, kogler, nødder og meget, meget mere, så de er klar et af årets største arrangementer på naturcenteret. Der er også mulighed for at bage æbleskiver over bål, og man kan købe julekringle og varme drikke i julecaféen.

Arrangementet foregår lørdag den 19. november klokken 10.00 til 14.00 på Gudenåvej 20. Man kan købe og fremstille lys til dekorationer på dagen, men det også tilladt at tage sine egne lys med. Det er en god idé at iklæde sig varmt og praktisk udetøj.

 

Kommentarer