Debat og politik

skoler i fremgang

Anders Buhl-Christensen. Venstre Formand for Børn og skole i Randers Kommune.

Debatindlæg af Anders Buhl-Christensen. Venstre Formand for Børn og skole i Randers Kommune.

Det går fremad med vores skoler. På tirsdagens møde i børn og skole udvalget blev der fremlagt resultater af skolernes afgangsprøver i 2017, og der blev fremlagt resultater af de national tests i 2, 4, 6 og 8 klasse, ikke bare i folkeskolen, men også for vores privatskoler.

Jeg glæder mig over fremgangen på størstedelen af vores folkeskoler. Vi har skoler, der kan klare konkurrencen med vores dygtige privatskoler. Der ses en meget tydelig fremgang, når vi ser resultaterne over de sidste fire år.

Der ses et dyk i skoleåret 15/16, hvilket uden tvivl er påvirket af den store strukturomlægning i 2015. Men samlet præsterer vores skoler solid fremgang. Tak til lærerne, pædagogerne, øvrige medarbejdere og ledere. I udfører et fantastisk stykke arbejde i en tid med ombygninger, moderniseringer og ny folkeskolereform.

Kommentarer