Samfund

Skandinavisk Dyrepark blev indtaget

Se billedserie

Børnene fra Jennumparkens fritidshjem følte friheden på de åbne vidder med de skandinaviske dyr torsdag den 9. september.

I det dejligste september vejr muntrede børnene sig blandt dyrene og på den fantastiske legeplads.

For mange af børnene var det en overvindelse, men samtidig også en stor oplevelse, at håndfodre dyrene.

Mange af børnene overskred nogle grænser ved at være så tæt på dyrene, men der blev skabt gode relationer mellem børn og dyr, og nogle børn talte om, at de var blevet venner med gederne, der blev fodret med græs.

Der foregik også en slags ”stærk-barns-konkurrence”. Der blev i fællesskab løftet sten til den store guldmedalje.

Da børnene var mættet med dyreind- og udtryk, skulle de selv fodres. Menuen var grillede pølser og brød, som blev fortæret med stor iver.

Efter maden blev den fantastiske legeplads indtaget igen.

I forbindelse med COVID-19 har institutionen fået lidt ekstra penge til at lave noget for børnene – de blev så brugt på denne dejlige fælles oplevelse.

Kommentarer