Stevnstrup

Skadedyrsundersøgelse holder fortsat Dagli’Brugsen i Stevnstrup lukket

Efter mistanke om mus på lageret i Dagli’Brugsen i Stevnstrup, valgte fungerende souschef Lisbeth Hansen onsdag at lukke butikken og tilkalde et skadedyrsfirma, så sagen kunne undersøges nærmere.

Randers Netavis har været i kontakt med butikken, som oplyser, at der i dag torsdag vil være lukket hele dagen. Eksperter fra skadedyrsfirmaet Anticimex er på stedet og gennemgår hele lageret og butikken for yderligere spor efter mus.

Personalet håber at kunne åbne fredag, og vil opdatere med oplysninger på butikkens facebook side.

Netop i denne tid, hvor høsten er i gang, er det ikke usædvanligt at musene flygter fra markerne og søger mod andre steder, hvor de kan finde føde.

Kommentarer