Debat og politik

SF: Drop overflødige, tests i folkeskolen

Læserbrev af Rosa Lykke Yde, medlem af Randers Byråd for SF Randers

Det er det sidste, vores børn og unge har brug for efter måneders nedlukning og hjemmeskoling.

I Randers Kommune har vi allerede i dette skoleår afholdt 4984 flere nationale test end vi behøver!! Altså næsten 5000 flere tests udover de test, eleverne skal tage obligatorisk.

Den frivillige nationale test er selvsagt.. frivillig! Der er faktisk en mulighed for at takke nej og i stedet fokusere på trivsel og god undervisning. Og det bør vi gøre. For vi ved fra undersøgelser, at de nationale tests hverken siger noget om det enkelte barns faglige niveau eller kan bruges som et pædagogisk redskab for lærerne 

Mange af vores børn har siddet hjemme i flere måneder. Nu er de endelig kommet tilbage til skolen, og så skal de bruge deres sparsomme tid før sommerferien på at blive testet – alene for testens skyld.

Lad os droppe meningsløse tests og unødigt pres på vores elever. I SF Randers siger nej tak til frivillige nationale test.

Kommentarer