Havndal

Serie 4 kamp endte med 2-1 sejr til Havndal

Det blev til en smal 2-1 sejr til Havndal i kampen imod FSI.

Mandag den 15 august klokken 19.00 tørnede Havndal IF og FSI sammen på Havndal Stadion. Det blev til en smal 2-1 sejr til hjemmeholdet. FSI blev reduceret til 10 mand efter kun fem minutter.   

“FSI sad på det meste af kampen, men det blev kun nærved og næsten. Efter fem minutter skete der et hændeligt sammenstød mellem to spillere, og FSI blev reduceret til 10. Trods undertal fortsatte FSI med at presse, og efter 25 minutter blev bolden kombineret godt frem i venstre side til Arvydas Rekus, som rundede et par spillere og bragte FSI foran 0-1”, udtaler FSIs træner Henrik Eriksen.

Efter 35 minutter fik HUI udlignet til 1-1 efter et kiks i FSI-forsvaret, og inden pausen scorede HUI yderligere til 2-1 på grund af dårlig opdækning i FSI´s forsvar. I anden halvleg var der gode chancer til både Arvydas Rekus, Emil Riis Christensen og Rasmus Thomsen ikke udnyttet. FSI fortsatte dog offensiven og i sidste minut sendte Rasmus Thomsen et indlæg til Henrik Eriksen. I stedet for at skyde på mål, forsøgte han at drible uden om målmanden. Det mislykkedes, og HUI hentede derfor tre points i den anden tuneringskamp, mens FSI må nøjes med 1 point efter 2 kampe med en målscorer på 3-4.

Kommentarer