Randers By

Sangaften med Norddjurskoret

Tirsdag den 30. November kl. 19.00-21.30 er der mulighed for at få rørt sine stemmebånd, når Skt. Andreas Kirke inviterer til sangaften. 

Sangaftenen består af fællessang og korsang, og halvvejs er der en lille pause. 

Denne gang er Norddjurs Koret inviteret med for at støtte fællessangen og for at synge ca. 30 minutter af deres eget program. 

Annette Holm leder koret, der består af ca. 35 glade og engagerede korsangere, der synger 4-stemminge arrangementer. Koret bliver desuden ledsaget af pianisten Sven Foged.

Koret synger to små afdelinger, der vil starte med et almenmenneskelige indhold – herunder især kærlighed – og stille og roligt bringe lidt jul ind, så man forhåbentlig også går fra koncerten i en god julestemning.

Højskolesangbogen ligger klar, og der er mulighed for at ønske en sang hen på aftenen. I pausen serveres der ost og et glas rødvin.

Der betales et beskedent beløb for traktementet.

Kommentarer