Helsted

Så er grunden købt til Randers Friplejehjem

Bestyrelsen for Randers Friplejehjem oplyser lørdag, at man nu har afsluttet forhandlingerne med Randers Kommune, om købet af den kommunale grund “Store Bjørn” i Helsted.

Underskrifterne er på plads på en købsaftale, hvor Randers Friplejehjem køber den cirka 16.000 m2 store grund i Helsted.

Formanden for Randers Friplejehjem Flemming Østergaard udtaler:

– Med købet af grunden i Helsted, er en vigtig milepæl nået for os, i vore bestræbelser på, at realisere etableringen af Randers Friplejehjem. I bestyrelsen glæder vi os meget over, at det lykkedes, at erhverve den velegnede grund, hvor der også er lavet lokalplan for byggegrunden, så den del er også på plads”.

Ligeledes har Randers Friplejehjem også har fået andel i boligkvoten af Boligministeriet, så den del er nu også på plads udtaler Flemming Østergaard videre.

– Med købet af grunden får det kommende friplejehjem, en meget velegnet beliggenhed, hvor der også vil blive god plads til, bla. at etablere en parklignende have med sansehave m.v.

– Næste trin for os i bestyrelsen er nu, at få lån til Friplejehjemmet på plads, og hvis alt falder på plads, kan byggeriet måske påbegyndes, før sommerferien 2018 slutter Flemming Østergaard.

Kommentarer