Debat og politik

Ros til danske landmænd

Debatindlæg af Arne Erikslev, Søren Møllers Gade 11, Randers C

Det er helt fint, at den unge spidskandidat fra Enhedslisten (EL) Frida Valbjørn Christensen i medierne bekymre sig om, at landmændene også i Randers kommune sprøjter mod ukrudt.

Hendes påstand går på, at det skulle skade grundvandet og vores kroppe. Derfor hendes opfordring til kommunen om at gribe ind.

For det første, så er det ikke et kommunalt anliggende direkte, idet lovgivningen på området dikteres fra Christiansborg og EU.

Jeg savner dokumentation for, at sprøjtning skulle skade grundvandet, da landmænd, gartnere og andre brugere af sprøjtemidler skal bruge den dyrkningsløsning, der belaster miljø og mennesker mindst, og som skal leve op til de EU-krav, som alle øvrige EU-lande også skal.

På det lokale område kan jeg oplyse, at jeg ikke har hørt om problemer med drikkevandskvaliteten, men er bekendt med, at Verdo netop har kørt en kampagne for at få nedbragt anvendelsen af sprøjtegifte fra private husstande.

Nu kommer EL´s repræsentant ikke ind på Fødevare- og landbrugspakken, hvor den samlede kvælstofudledning faktisk er mindsket, da reguleringen er blevet mere målrettet og intelligent, så råvaregrundlaget øges og de økonomiske rammer for landbruget styrkes samtidig med, at der tages hensyn til sårbare naturområder.

Formanden for Landsforeningen Bæredygtigt Landbrug, Flemming Fuglede Jørgensen, er netop nu i medierne med, at dokumentere, at ”EU er bibragt en forkert forståelse af de dansk grundvandstilstand, og tallene, der er indberette (fra ministeriets embedsmænd), er mangelfulde”. Der anvendes misvisende modeller uden brug af konkrete målinger.

Hvis EL påstand om, at sprøjtning skulle skade kroppen, så står det jo dem frit for at vælge økologisk mad. Det er i øvrigt en rigtig Venstre holdning at have valgmuligheder og selv at betale for det. På samme måde kan forældre jo også vælge at betale for at sende deres barn/børn til en privat skole. For at forstå EL påstande og ønsker blot et citat fra deres valgprogram:

”Et nyt og reelt demokratisk samfundssystem forudsætter grundlæggende ændringer i ejendomsretten over produktionsmidlerne, som virksomheder, jord og naturressourcer”.

De drøfter også internt om, hvorvidt der skal ske en demokratisk eller en voldelig revolution i Danmark. Det som EL vil bortskaffe / nationalisere er for landbrugs- og fødevareerhvervet:

Erhvervet står for 25 pct. af den samlede danske vareeksport, der svarer til over 150 mia. kr. hvert år. En stor del af eksportgrundlaget sikres i de danske yder- og landkommuner. Erhvervet sikrer dermed arbejdspladser steder i Danmark, hvor der i særlig grad er behov for økonomisk vækst.

Det svarer til 97.000 af de knap 188.000 beskæftigede. Glemmes skal heller ikke lokalt, at Danish Crown og Tulip har deres hovedkontor her i Randers.

Så stor ros til de danske landmænd, der trods modstand fra visse røde lister og partier, bidrager til vores høje velfærd her i landet.

Kommentarer