Randers By

Romantik fra en musikalsk rebel

Sergej Prokofjev - det russiske musiklivs enfant terrible i første halvdel af det 20. århundrede.

Prokofjevs første violinkoncert er månedens værk i bibliotekets klassiske lytteklub.

Sergej Prokofjev (1891-1953) markerede sig fra første færd som en ballademager indenfor det 20. århundredes russiske musikliv. Ironisk nok kom oktoberrevolutionen i 1917 i vejen, da han ville vise sine blødere sider. Hans første violinkoncert står dog tilbage som et spændende og fantasifuldt værk, der er rigt på kontraster.

Violinkoncerten præsenteres ved januar-udgaven af Klub Klassisk i Læringsrummet på Hovedbiblioteket, mandag den 29. januar kl. 16-17. Det er som altid gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig. Eneste forudsætning for at være med er lysten til at lære en komponist og et stykke klassisk musik bedre at kende.

Kommentarer