Debat og politik

Randers mister lokal Venstre kandidat til Europaparlamentsvalget

Venstre i Østjyllands Storkreds skal igennem et nyt opstillingsmøde til det kommende Europaparlamentsvalg. Det står klart efter Katrine Fruelund har trukket sig som kandidat.

På opstillingsmødet i december 2018 blev Katrine Fruelund valgt som kandidat til Europaparlamentsvalget. Katrine Fruelund har imidlertid måtte trække sig af personlige årsager. Hun afviser imidlertid ikke, at hun på et senere tidspunkt vil stille op igen og Katrine Fruelund fortsætter som medlem af Randers Byråd, hvor hun har været valgt ind siden 2013.

Venstre skal dermed finde en ny kandidat i Østjyllands Storkreds , og der er allerede indkaldt til nyt opstillingsmøde tirsdag den 19. februar 2019 kl. 19.00 på Hotel Scandic City Aarhus, Østergade 10, 8000 Aarhus C.

På opstillingsmødet skal vælges én kandidat, som bliver kandidat på Venstres samlede liste indstillet af Venstre i Østjyllands Storkreds.

De to foreløbige kandidater til opstillingsmødet er Theresa Blegvad og Niels Arne Kjærgaard.

 

Kommentarer