Debat og politik

Randers Kommune gør det godt i kampen mod social dumping

Indlæg af:
Nicolai Estrup, byrådskandidat og formand for Dansk Folkeparti Randers og
Claus Kvist Hansen medlem af folketinget og ordfører for social dumping og udviklingsordfører Dansk Folkeparti.

Randers kommune gør det godt i kampen mod social dumping, dette kan vi konkludere, ud fra en rapport udarbejdet af ADVICE for 3F.

I rapporten fremgår det, af Randers kommune i høj grad, gør brug af klausuler for at imødegå og forhindre brugen af social dumping.

Ligeledes er kommunen ikke blege for at gøre brug af sanktioneringer af de virksomheder der benytter sig af social dumping til, hvilket er til stor glæde og gavn for medarbejderne og samfundet som helhed.

Rapporten slår fast, at selvom vi er på rette vej, er der fortsat grobund for at gøre et endnu bedre stykke arbejde, vi skal derfor fortsat være opsøgende og kæmpe aktivt, for at komme social dumping til livs.

Social dumping koster hvert år samfundets borgere millioner af kroner, social dumping betyder lavere løn og dårligere arbejdsvilkår for de danske ansatte. Vi hilser derfor denne rapport fra 3F velkommen, men vi agter ikke at hvile på laurbærbladene. Dansk Folkeparti både lokalt og nationalt fortsætte kampe imod social dumping. Vi vil have ordentlig løn og vilkår for de danske arbejdere, og vi vil kræve endnu mere kontrol og sanktion af de virksomheder, der benytter denne asociale form for arbejdskraft.

Kommentarer