Samfund

Randers kan se frem til et mere blå-grønt Østervold

Et regnvandsbassin i bunden af Østervold ved Red Fall er, hvad Vandmiljø Randers og Randers Kommune anlægger i starten af oktober 2020 og frem til marts 2021.

Bassinet er første skridt i arbejdet med at beskytte Randers’ historiske middelalder-midte mod oversvømmelser ved kraftige skybrud. Du kan høre mere, når Vandmiljø Randers og Randers Kommune den 8. september står klar på pladsen fra kl. 15-17.

En blå-grøn oase midt i byen med synligt vand, siddepladser, store træer og frodigt grønt på bassinets brinker – Vandmiljø Randers og Randers Kommune er gået skridtet videre end blot at løse byens klimaudfordringer rent teknisk. I et samarbejde har de set på, hvordan de nødvendige klimatiltag kan skabe og øge det rekreative miljø i bymidten.

Kommentarer