Randers By

Randers vil gøre Danmark aktiv

Danmark skal være verdens mest aktive nation i 2025. Med en femårig aftale forpligtiger Randers Kommune sig til at sætte gang i en række initiativer, der skal bidrage til at realisere den ambitiøse vision. Foto: Arkivfoto (Gymnastikskole)

Randers Byråd har godkendt en femårig aftale med Danmarks Idrætsforbund og DGI.

Dette betyder, at Randers altså bliver blandt de kommuner, der er med til at gøre Danmark til verdens mest aktive nation.

Der er et håb og et ønske om, at Danmark vil opnå titlen som verdens mest aktive nation i 2025. Det er målet i den nationale vision “Bevæg dig for Livet”, som Danmarks Idrætsforbund (DIF) og DGI står bag.

Randers Kommune har derfor forpligtet sig til, at kunne sætte gang i nogle aktiviteter og initiativer, som skal bidrage til realiseringen af den ambitiøse vision.

 

Aftalen blev vedtaget med 28 stemmer for. Velfærdslisten, Beboerlisten og Enhedslisten undlod at stemme.

Målet er at få flere idrætsaktive borgere i Randers Kommune. Det skal være med til at skabe lyst og interesse blandt de inaktive, men også at få flere borgere til at bevæge sig endnu mere. I alt indeholder aftalen otte indsatsområder.

DIF, DGI og Randers Kommune underskriver formelt visionsaftalen i forbindelse med den årlige hyldest til idrætten i Randers, Sportsfejring 2018, der finder sted 1. februar i Arena Randers.

Kommentarer