Helsted

Randers Friplejehjem afholder sponsorløb

Søndag den 13. juni 2021 fra kl. 14:30 – 15:30 afholder Randers Friplejehjem sponsorløb til fordel for indsamling til køb af en minibus.

Sponsorløbet vil blive skudt i gang af tidligere borgmester Henning Jensen Nyhuus og der er fine præmier til ”jernhesterytterne”, bla. er hovedgevinster sponsoreret af Firmaet Skousen i Randers.

Og ligeledes har Føtex på Mariagervej sponseret drikkelse. Djurslands Bank har sponseret drikkedunke og Sparekassen Kronjylland har sponseret T-shirt. Derudover har Bdr. Oest også sponsoreret et pænt beløb og endvidere har flere private også sponsoreret pæne beløb. Vi er taknemmelig for ethvert beløb – lille som større beløb. Alle beløb modtages med Tak!

Sponsorløbet vil blive afviklet i Helsted området bla. i området ”Krebsen” og ”Vædderen” på stisystemet.

Der vil blive mulighed for at komme rundt på cykel, rickshaw og kørestol – ja kun fantasien sætter grænser. For de bil interesserede så er der også mulighed at sponsorere en tur i en veteranbil.

Sponsorløbet bliver løbende kommenteret hen ad vejen af Kristian Larsen.

Der vil blive mulighed for at kunne købe drikkelse, pølser og is samt kaffe og brød.

Alle indtægter fra sponsorløbet går ubeskåret til købet af en minibus.

Kommentarer