Randers By

Programkatalog for Randers er på gaden

Programkataloget kan fås på biblioteker og hos de fre organisationer: Erhverv Randers, Randers Cityforening, Randers Storcenter og Visit Randers 

Pressemeddelelse fra Erhverv Randers, VisitRanders, Randers Cityforening og Randers Storcenter. 

2017 i Randers bliver et fantastisk år. Vi kan skrue forventningerne op efter mange ekstraordinære oplevelser i anledning af, at Randers er en del af Europæisk Kulturhovedstad 2017.

– Det synes vi har fortjent sit helt eget officielle, trykte program. Det giver en helt ny og spændende fortælling om Randers. Randers har nemlig meget kultur, mange stærke kulturinstitutioner og kulturelle græsrødder. Det gør Randers til en oplevelse – ikke bare i 2017, men hvert år. Det er jo kun, fordi vi har så stærkt et kulturmiljø, at vi kan præsentere så store markante begivenheder i forbindelse med Europæisk Kulturhovedstad 2017”, siger de fire organisationers chefer samstemmende.

Det er nemlig Erhverv Randers, Randers Cityforening, Randers Storcenter og VisitRanders, der er gået sammen om at bakke op om de mange kulturtilbud, så vi kan sætte fokus på, at Randers er et fantastisk sted at bo, arbejde, shoppe og besøge. Målet er at sikre, at de mange kulturgæster også bliver til gode shopping- og oplevelsesgæster, så de får en fantastisk helhedsoplevelse i Randers. Samtidig bakker vi også op om det store arbejde, der foregår med at brande byen.

Udkommet i 5.000 eksemplarer

Programkataloget Lyst til Randers – Randers en del af Europæisk Kulturhovedstad Aarhus 2017 – udkommer i 5.000 eksemplarer på dansk og med summary på engelsk. Kataloget suppleres af programfoldere med et oplag på 10.000 eksemplarer. Og ikke mindst en hjemmeside www.2017iranders.dk, som skal sikre en løbende opdateret formidling af alle oplevelser i Randers.

Finansieringen er på plads med hjælp fra de fire organisationer, en række virksomheder og ikke mindst Randers Kommune. Sidstnævnte har bidraget til redaktionen af kulturstoffet. Uden støtte og hjælp fra Randers Kommune, Nordea, Dansk Revision, Vink A/S, Tradium, Ret&Råd Grønbæk & Huuse og Buch’s har vi ikke kunnet gennemføre en så massiv kampagne for Randers.

Kommentarer