Læserindlæg af: Benny Knudsen, Udbyhøjvej 369, 8930 Randers NØ

Det var med en del betænkelighed, men det var min familiære pligt at prioritere barnebarnets fem års fødselsdag, når jeg nu havde en fridag. Alle spilopperne fra hendes børnehave ville komme fra midt på formiddagen og til over middag.

Mediernes megen omtale af vanskelige børn, børn med diagnoser og børn som store egoister, der gemmer sig bag iPads, smartphones og spillekonsoller havde jaget den gamle lyst til at lave aktiviteter for børn helt over i Sibiriens kulde. Nå, nu skulle jeg jo bare give en lille hånd med og tage lidt billeder og video af den store dag. Det kunne jeg vel godt klare midt i et inferno af børnelarm.

Med dagens fødselar som vejviser gik vi hen til bussen for at hente de 13 spilopper og deres 2 medrejsende voksne. Udenfor i fri luft er det vel begrænset hvor meget børnenes skrig og skrål kan generer mine gamle sarte ører. Fødselaren var både glad og spændt på at modtage sine daglige kammerater fra børnehaven, og solen strålede om kap med hendes stolthed og begejstring, da vi tog imod de tilrejsende.

Hurtigt hoppede de ud af bussen og samlede sig to og to på en række, klar til at gå den lille tur fra bussen til festlokalerne. Nogle snakkede livligt og fantaserede om vilde løver i haverne, vi passerede, andre gik mere stille med hinanden i hånden eller med den trygge hånd fra en af pædagogerne. Selv krydsningen af en lille stille villavej foregik helt disciplineret og i samlet flok. Da vi nåede bestemmelsesstedet løb alle hurtigt om i baghaven, som var de programmeret til at følge en bestemt rute.

Alle samledes ved det lange festbord hvor den friske frugt lige gav mulighed for lidt børnehyggesnak og at falde til i de nye opgivelser – det var trods alt et helt år siden sidste besøg. Så begyndte legen. Fødselarens mange legemuligheder blev undersøgt af alle, nogle stille og forsigtigt, andre mere højlydt og modigt.

Lydniveauet voksede efterhånden som dagen skred frem, i korte perioder utæmmet skrigen, men rosende og prisværdigt hurtigt lykkedes det pædagogerne at dæmpe gemytternes spontane aggressioner – samtidig med at de også havde gode øjne på de mere stille børn, der fandt et fængende stykke legetøj til fantasien. Det flotte forårsvejr gav også mulighed for at boltre sig ude i haven for de særlig energirige.

Dagen gav selvfølgelig både sjov og glæde, sorger og gråd, men langt de fleste problemer blev hurtigt og sikkert samlet op og glattet ud i samme nu, måske lige med 3 minutters stilhed hos en pædagog. Jeg måtte pakke mine betænkeligheder om et besøg af vilde og ustyrlige børn langt ned i den sorte sæk.

Med respekt sender jeg medarbejderne i vore mange børneparkeringspladser en beundrende tanke. Tænk at mange har en stor lyst til at arbejde med at passe andres børn, mens mange af deres forældre arbejder med opgaver, der giver dem mere i den månedlige lønningspose end de, der passer deres børn. Jeg kan ikke give dem mere i posen, men jeg kan sende dem en venlig tanke og et skulderklap.

Læserbrevet er indsendt af Benny Knudsen. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenuen her på siden.