Politi fandt amfetamin og peberspray i Randers NØ
![](https://randers-netavis.dk/wp-content/uploads/sites/4/2022/06/a2dbf04ce890670e8c80734e2d6e8aa9_politi-fandt-amfetamin-og-peberspray-i-randers-noe_primeImage.jpg)
Et tip ledte mandag kl. 17.48 en patrulje til en lejlighed i Randers NØ, hvor der skulle være gemt narko. På adressen traf betjentene den 34-årige mand, der bor der, og en 32-årig mand, der var på besøg. Begge blev visiteret og lejligheden blev ransaget.
Både på sofabordet og i fryseren fandt betjentene nogle poser med amfetamin, og derudover fandt patruljen også en peberspray i lejligheden.
Begge mænd blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, og den 32-årige blev sigtet for overtrædelse af våbenloven, da han blev vurderet til at være pebersprayens ejer.
Kommentarer