Debat og politik

Patient rettigheder skal der ikke kunne fifles med

Debatindlæg af Flemming Østergaard, Kandidat for KD til regionsvalget i Region Midt

I medierne har man kunnet læse om borgere i Region Midt, som ikke kan blive udredt indenfor de 30 dage men må vente halve og hele år.

På Region Midt hjemmeside står der bla. flg.:
“Ret til hurtig udredning
Som patient har du ret til at få undersøgt hvad du fejler (blive udredt) inden for 30 dage, hvis det er fagligt muligt. Hvis du ikke kan blive udredt på et hospital i din bopælsregion eller på ét af de private hospitaler, regionen samarbejder med, kan du vælge at komme på privathospital (udvidet frit sygehusvalg).”

I Region Midt forlanger de dog at borgeren først skal kontakte patientkontoret, som er mere eller mindre umulig at få fat i. Altså så er patientrettigheden jo omsonst. Dette bakkes op af regionsrådsformanden Anders Kunau.

Det virker jo grotesk når fx Region Syd indtil 1 dec giver borgere ret til at gå direkte til privathospitalerne for at blive udredt. Det kan altså lade sig gøre.

Kære regionsrådsformanden Anders Kunau – hvor kommer borgeren ind i billedet ? Hvorfor kan Region Midt ikke i denne helt extraordinære situation også give borgerene mulighed for at tage kontakt direkte til privathospitaler eller andre indenfor sundhedsvæsenet, som kan udrede borgeren så en behandling kan sættes igang så snart som muligt? Vær dog flexibel!

Region Midt praksis er meget rigid og på ingen måde værdig overfor bekymrede borgere som lider under regionens praksis fordi de må gå i uvished om de kan være alvorlig syge.

Indtil svartiderne på patientkontoret i Region Midt bliver normaliseret (og der skulle efter det oplyste ligge 2.500 henvendelser) bør Region Midt indføre Region Syd`s praksis sådan at borgeren kan tage kontakt direkte til privathospital m.fl så borgeren kan blive udredt hurtigst muligt.

Det er fuldstændig uaceptabelt at borgerne i Region Midt må vente halve og hele år på at blive udredt NÅR der er kapacitet i det private hospitalsvæsen til at håndtere denne udfordring.

I en sådan situation må regionsrådsformanden egen holdning til brugen af privat hospitaler vige for borgernes ve og vel.

Mennesket før systemet Tak – og det i hele livet og i hele regionen.

Kommentarer