Debatindlæg af Jens Peter Hansen, Medlem af Randers Byråd (V)

Den såkaldte Joy’s lov siger, at uanset hvem du er, arbejder de fleste smarte folk for andre end dig. Den lov bør de fleste skrive sig bag øret – også vi 31, der sidder i byrådet.

Jeg har længe været optaget af at få alle gode kræfter sat i spil. I 1998 begrundede jeg min ansøgning om støtte til PurhusNet.dk med at ”kommunens menneskelige, organisatoriske, økonomiske og
erhvervsmæssige ressourcer i bred forstand næppe udnyttes bedst muligt for nuværende – det kan blive
bedre, for som det siges med et kendt reklame slogan: Samtale fremmer forståelsen”.

Digitale muligheder har udviklet sig kolossalt siden PurhusNet æraen, men vi udnytter – med
borgerbudgettering i landsbyer som en positiv undtagelse – stadigvæk ikke hinandens viden, idé rigdom og
virkelyst godt nok.

Vitus Jordan, formanden for medborgerskabsrådet, satte fokus på problemet i kronikken ”Er det ok, ikke at have indflydelse? ” Her pegede han blandt andet på, at borgerinddragelse kun fungerer, hvis der er tilstrækkeligt med vilje, muligheder og forankring i det politiske niveau.

Han har ret. Der mangler en ægte forankring i det politiske niveau – en forankring, der stikker dybere end at sige og skrive de rette ord.

Otte partier og lister indgik for nyligt en samarbejdsaftale om at prioritere borgerinddragelse. Ud af de otte går SF, Beboerlisten, Velfærdslisten, Enhedslisten og Sociallisten til valg med såkaldt partilister, hvor det reelt er partiet – og ikke borgerne – der bestemmer, i hvilken rækkefølge kandidater vælges.

Det rimer ikke på borgerinddragelse.