Paderup

Orienteringsmøde på Paderup Gymnasium

Foto: Paderup Gymnasium

Lørdag den 4. Februar klokken 10.00 til 12.00 inviterer Paderup Gymnasium til orienteringsmøde for kommende elever og deres forældre.

I år vil der være særligt fokus på den kommende gymnasiereform, som bringer nye studieretninger og et helt nyt grundforløb med sig.

Orienteringsmødet holdes lørdag af hensyn til efterskoleelever, som ikke havde mulighed for at møde op til det store åbent hus-arrangement i januar, der lå på en mandag aften. Men alle andre unge og forældre, som gik glip af aftenarrangementet, er også meget velkomne.

Netop nu forbereder man på Paderup Gymnasium det nye tremåneders grundforløb, der venter eleverne til august.

– De elever, der søger ind på gymnasiet til foråret, skal modsat tidligere ikke på forhånd vælge en studieretning. I vores nye grundforløb introducerer vi eleverne for deres valgmuligheder, og de skal først derefter vælge retning. fortæller rektor Allan Friis Clausen og fortsætter

På orienteringsmødet kan man ud over studieretningerne få indblik i gymnasiets fag og skolens atmosfære samt få lejlighed til at stille alle sine spørgsmål til skolens studievejledere, lærere og elever.

Kommentarer