Kultur

Oplev Johnny Kandis Hansen i Pakhuset

Foto: PR

Johnny Hansen er måske bedst kendt som frontmand i Kandis, men er også en utrolig populær solist, som med sine mange år i toppen af dansk showbizz altid giver sit trofaste publikum en ultimativ positiv musikalsk oplevelse. 

Han har stået i spidsen for Kandis, som har kørt landevejene tynde gennem de sidste 30 år for at spille til arrangementer over det ganske land og i udlandet. Johnny Hansen har optrådt så at sige alle steder fra små og ydmyge forsamlingshus-scener til de allerstørste arenaer og kæmpestore danse gallaer med mange tusinde glade og begejstrede publikummer. Det er både herhjemme i Danmark, men også på rigtig mange spændende turneer i udlandet. 

Johnny Hansen har, sammen med KANDIS, udgivet rigtig mange CD´er og har som nogle af de eneste herhjemme modtaget både Guld og Platinplader for et salg, der nærmer sig 2 millioner enheder. Johnny Hansen har også udgivet CD´er med sin far Bjørn Hansen fra det legendariske orkester BJØRN & OKAY. Sidst men ikke mindst har Johnny Hansen også haft kæmpe succes med sine egne solo-udgivelser, hvor han flere gange har toppet de danske salgs hitlister herhjemme foran hele rock eliten og mange andre store udenlandske stjerner. 

Det er også blevet til et utal af TV-optrædener på landsdækkende TV med Johnny Hansen både musikalske shows med KANDIS og i mange populære familieprogrammer, hvor den folkekære kunstner også ofte optræder. Det er også blevet til flere bøger både om KANDIS og også om Johnny Hansen selv, som åbent og ærligt fortæller om det spændende, men også til tider hårde turne liv, da KANDIS og Johnny Hansen sjældent holder fri. Det er faktisk blevet populært at sige, at med KANDIS og Johnny Hansen er det ”Festen uden ende”, hvilket også er titlen på en af de bøger, der er skrevet om dem. 

En aften med JOHNNY HANSEN bliver en musikalsk rejse gennem de sidste mange år, hvor man vil kunne høre alle de største hits både fra KANDIS og også de mange sange, som han selv har udgivet. Her er det især country sangene, som Johnny Hansen har en stor forkærlighed for. Johnny Hansen krydrer aftenen med anekdoter og fortællinger fra et enestående spændende scene og turneliv fra en meget stor kunstner, som trods sin utrolige popularitet har forstået at holde begge ben på jorden.

De populære sange krydres med små historier, hvor Johnny Hansen på sin jordnære og professionelle måde tilpasser optrædenen til lige nøjagtig det publikum, han står overfor

Der kan læses mere og bestilles billetter på www.pakhuset.net 

Kommentarer