Udvalgte lærere på Randers Kommunes skoler er nu klædt på til den opgave, det er at understøtte arbejdet med og screening af særligt dygtige elever, så alle elever bliver så dygtige som muligt. En indsats, der som lovkrav først gælder fra skoleåret 2024, men som Randers Kommune allerede nu har sat gang i.

Klog, talentfuld, opfindsom, genial eller måske højt begavet? Man kan sætte mange labels på de elever, der er særligt dygtige i folkeskolen. Uanset hvad, så er det mindst lige så vigtigt, at disse elever får udfordringer, der passer til deres niveau som alle andre elever. Det giver nemlig gladere, mere sociale og endnu dygtigere elever.

I Randers Kommune går man foran, det betyder, at når skoleåret begynder, vil alle skoler have en lærer, der har fokus på de særligt dygtige. Det seneste halve år har udvalgte lærere fra alle kommunens skoler været på et internt aktørforløb, så de nu er klædt på til at implementere den opgave, som både Randers Kommunes elever og Skole- og Uddannelsesudvalg, mener er vigtig, og som bliver et lovkrav fra skoleåret 2024:

– Det er noget, vi har haft politisk fokus på i lang tid. Senest har eleverne gennem fælleselevrådet ønsket fokus på differentieret undervisning, de sagde til os, at der var for meget ‘one size fits all’ i undervisningen. Det har vi et ønske om at gøre bedre, siger Lise-Lotte Leervad Larsen, der er formand for skole- og uddannelsesudvalget.

Skolerne tester forskellige løsninger

Selvom aktørforløbet er afsluttet, og lærerne skal ud på skolerne og arbejde med deres forskellige tiltag, fortsætter vidensdelingen på tværs af skolerne. Randers Kommune ønsker at være et skridt foran, før Undervisningsministeriets indsats bliver et lovkrav og rullet ud i 2024. På Vestervangskolen i Randers er det lærer Tina Braad Herping, der har fået opgaven at implementere det nye fokus.

– Min opgave i dette skoleår bliver blandt andet at sammensætte spændende og udfordrende undervisning, der passer bedre til elevernes forudsætninger. Jeg kommer til at samle de særligt dygtige elever i mindre hold, hvor vi skal arbejde med noget helt andet end det, de er vant til, f.eks. projekter for virksomheder eller engineering, altså noget der er lidt mere komplekst. Den anden del af min opgave er at klæde mine kolleger på til først og fremmest at spotte de højt begavede, men også at udfordre børnene på deres niveau, siger hun.

Der er ikke en fast ramme for, hvordan de enkelte skoler skal tilrettelægge arbejdet. På Vestervangsskolen har man altså valgt en tilgang, hvor de særligt dygtige elever vil modtage gruppeundervisning, mens man på andre af kommunens skoler, vil gribe arbejdet anderledes an. Det nye fokus på niveaudifferentieret undervisning kommer ikke kun til at gavne de særligt dygtige elever, men alle elever.

– Jeg er stolt over, at vi går foran i Randers Kommune og så glæder jeg mig til at følge med i skolernes arbejde med indsatsen. Det er dejligt, at aktører på alle skolerne har vist stor interesse. For os stammer ideen fra eleverne, men at det også er noget, der er fokus på i ministeriet, viser bare, hvor vigtigt det er, at vi rykker på det nu, siger Lise-Lotte Leervad Larsen.