Fårup

Ny statsautoriseret revisor til Fårup

Foto: Martin Anker Petersen

Martin Anker Petersen, Revisionsfirmaet Ole Vestergaard, Fårup, har bestået eksamen som statsautoriseret revisor.

Martin er 35 år og har på sin vej gennem uddannelsen været ansat hos forskellige statsautoriserede revisionskontorer, herunder det landsdækkende firma Deloitte. Han bor i Viborg, og har været ansat hos Revisionsfirmaet Ole Vestergaard siden 2009.

Martin Anker Petersen beskæftiger sig hovedsageligt med regnskaber, revision og rådgivning af såvel mindre som større virksomheder i Øst- og Midtjylland. I rådgivningen har han særlig interesse og viden om regnskabsaflæggelse, og beskæftiger sig desuden en del med rådgivning af hovedaktionærer, herunder skattemæssige forhold. 

I forbindelse med beskikkelsen som statsautoriseret revisor indtræder Martin i ledelsen af revisionsfirmaet.

Kommentarer