Randers By

Ny spidskandidat i Enhedslisten Randers

Se billedserie Den 18-årige htx-studerende Frida Valbjørn Christensen er ny spidskandidat for Enhedslisten i Randers.

Pressemeddelelse indsendt af Frede Kirkholm Nielsen, Enhedslisten Randers

Det bliver den 18-årige htx-studerende Frida Valbjørn Christensen som bliver spidskandidat for Enhedslisten Randers til det kommende kommunalvalg.

Spidskandidatpladsen var blevet ledig efter at den hidtidige spidskandidat Anni Holmann Andersen for et par uger siden meldte sig ud af Enhedslisten.

På et bestyrelsesmøde i Enhedslisten er det blevet besluttet, at man respekterer den afstemning der i marts var på et medlemsmøde om de tre første pladser på Enhedslistens liste til kommunalvalget. Her blev Anni Holmann Andersen valgt som nr. 1, Frida Valbjørn Christensen valgt som nr. 2 og Kalle Nielsen blev valgt som nr.3.

Det betyder at med Anni Holmann Andersens udmeldelse af Enhedslisten, at Frida Valbjørn Christensen nu er spidskandidat, mens Kalle Nielsen står som nr. 2.

Der vil på et senere tidspunkt blive valgt nogle yderligere kandidater til Enhedslisten liste til kommunalvalget.

Kommentarer