Debat og politik

Ny planstrategi for Randers i høring hos borgerne

Nu er det muligt at komme med input til Randers Kommunes strategi for den fysiske udvikling. Randers Byråd har nemlig besluttet at sende et forslag til en ny planstrategi i høring.

Planstrategien er byrådets strategi for hele kommunens fysiske udvikling i de kommende år, og den sætter samtidig rammen for revisionen af kommuneplanen, der skal gennemføres frem mod 2021.

Planstrategien er hægtet op på byrådets visionsproces og målsætninger. Derfor er den bygget op omkring fire udviklingsspor fra visionen:

Grøn og bæredygtig udvikling
Attraktiv bosætningskommune
Attraktiv erhvervskommune
Byen Til Vandet

Planstrategien beskriver konkrete indsatser der gennemføres af Randers Kommune. I følge planloven skal byrådet i forbindelse med vedtagelse af planstrategien også vedtage, om kommuneplanen efterfølgende skal revideres i sin helhed, eller revideres for afgrænsede temaer. Der lægges i planstrategien op til en række temarevisioner af kommuneplanen samt en fuld revision inden 2021.

Kommentarer