Randers By

Ny kaffebar i Randers med lokale og danske produkter.

MacAle får en lillesøster fra 7. oktober, hvor dørene åbnes for Café Ale, der er navnet på baren, der i hverdagene, er i samme lokaler, som MacAle for enden af Storegade, tæt ved Randers Bro.

Lokalerne har fået en ordentlig omgang og udtrykket i cafeen er væsentligt opdateret med ny design.
Åbningstiderne for kaffebaren Café Ale er tirsdag til fredag fra kl. 10.00 – 17.30.

Hos Café Ale er ideen, at det er vigtigt at holde gang i byen, hjælpe hinanden og bruge de gode ting vi har tæt på, samt danske varer.
Rikke Bressum, daglig leder af Café Ale, siger:

– Der serveres rigtig god kaffe, nemlig kaffe fra Farm Mountain Coffee, altid med høj kvalitet, skummet op med vegansk barista mælk fra det nye danske mærke Dryk. Hertil kan man nyde et lækker stykke brød med f. eks. varmrøget laks fra Rosengården på brød fra Søren’s Brød. Jeg sørger også for mine egne hjemmebagte kager. Alt serveret i og på keramik fra TYBO Art and Craft. Der er brus fra Mineralvandsfabrikken og unikke håndlavede fadøl fra Kissmeyer m.fl.. Vi håber, at randrusianerne er frisk på at komme ned forenden af Storegade til kaffe, godt brød, kage og en god gang hygge.”

Flere genkender sikkert efternavnet Bressum og ganske rigtig er Rikke i familie med Leif Bressum, hans ældste niece. Han er ovenud meget tilfreds med, at Rikke etablerer hverdagscafeen Café Ale. ” Det kan ikke blive meget bedre. Rikke er en utrolig god vært. Hun har stor brancheerfaring, og megen viden i kaffe, samt dygtig ud i vegansk, vegetar og helt almindelig mad. Hendes hjemmebag er helt suveræn – den har jeg nydt mange gange – siger han og fortsætter.

– Foruden at have arbejdet i denne branche i mange år, har hun på mange rejser, samlet viden og erfaring om lokal madlavning lige fra det hippeste i New York til den godt gemte, ukendte lille landsby i Bali. Det bliver godt for Randers.

Café Ale starter med et menukort med enkle, kvalitets produkter.
Lige i tidens ånd.

 

Kommentarer