Dronningborg

Ny byggeudstilling åbner i Dronningborg

Under navnet Randersbygger i det naturskønne Dronningborg opføres der for andet år i træk en byggeudstilling, og denne gang med 5 udstillingshuse. På byggeudstillingen kan man opleve eurodan-huse, Milton, Lasse Larsen, Hybel og Vestergaard Huse, som hver især giver deres bud på en drømmebolig.

Byggeudstillingen åbner søndag den 30. september 2018 og har åbent hus hver søndag fra kl. 14 -16 og helt frem til 10. marts 2019. Udstillingshusene er opført på Hjertegræsbakken nr. 3, 5, 7, 9 & 15, 8930 Randers NØ. Fra flere af grundene i udstykningen er der en enestående udsigt over Randers Fjord, Fjordenge, Randers By og bakkelandskaber.

Randers er attraktiv

Randers ulmer af byggeaktiviteter og typehusfirmaerne har også fået øjnene op for Randers, som er landets 6. største by, centralt placeret langs E45 med ca. 550.000 arbejdspladser indenfor 1 times kørsel. Randers er et godt sted at bygge og bo, og derfor er området i Dronningborg med dens placering et oplagt valg for at deltage i Randersbygger´s byggeudstilling.

I hele udstillingsperioden vil der være mulighed for at hente inspiration til sin nye eller nuværende bolig. Udstillingshusene er anlagt med have og er flot møbleret fra diverse møbelhuse. På udstillingen kan man få en uforpligtende snak med de udstillende typehusfirmaer og høre nærmere om de mange muligheder for eget drømmehus.

Udstykningen har i øvrigt lagt jord til 5. udgave af TV2 programmet ”Nybyggerne”.

Der findes mere information om husene og udstillingen på www.randersbygger.dk

Kommentarer