Nu kan du købe ølandsboller og hindbærsnitter fra Meyers hos Q8 i Randers
Q8 og Meyers indgår et partnerskab, som gør økologisk bagværk af høj kvalitet tilgængeligt på alle Q8’s over 100 bemandede danske tankstationer frem mod sommeren 2022. Stationerne på Hadsundvej og Mariagervej har udskiftet hele sortimentet af kager og brød med 100 procent økologiske produkter fra Meyers, og Meyers-brandet har fået en tydelig plads i den velkendte butiksindretning.
Danskerne er verdensmestre i økologisk forbrug*. Samtidig er danskernes forplejningsvaner på farten ændret i takt med, at stationerne har udviklet sig til hybrider af spisesteder og service-hubs. Med det afsæt indgår servicekæden Q8 og madvirksomheden Meyers nu et helt nyt partnerskab, og derfor har Q8-stationerne på Hadsundvej 144 og Mariagervej 64 i Randers fået en opdatering med det velkendte bagværk.
“Bagværk er virkelig populært blandt vores besøgende, der både bruger det til at få et ekstra sukkerboost til køreturen eller til at tage med hjem til familien i weekenden. Vi vil gerne kunne tilbyde vores kunder lidt ekstra, og det kan vi helt klart med det nye Meyers-sortiment,” siger Lars Sørensen, forretningschef på Q8 Mariagervej 64.
Bedre mad på farten
Bagværk er en vigtig del af forretningen på Q8-stationerne, og det ambitiøse partnerskab skal sætte yderligere skub i udviklingen og sikre danskere over hele landet bagværk af høj kvalitet til morgenbordet.
“En del af Q8´s strategi er at øge vores food-forretning. Vi ser, at danskerne i høj grad efterspørger kvalitet og økologi. Vi vil være danskernes foretrukne stop på farten, og det kræver, at vi har et udbud til den bevidste forbruger. Derfor er vi meget stolte over at kunne præsentere samarbejdet med Meyers, hvor vi hæver barren for hverdagens bagværk og skifter hele vores sortiment ud med Meyers økologiske varianter,” siger Retail-direktør i Q8 Danmark, Helle Dahlgren Skov, og uddyber:
Vil gøre økologisk brød tilgængeligt for mange flere
Netop muligheden for at gøre økologisk kvalitetsbagværk tilgængeligt for endnu flere på farten har for Meyers været en stærk drivkraft i det nye partnerskab. Virksomheden har i mere end 30 år arbejdet for at fremme kvaliteten i den danske madkultur, og for Meyers repræsenterer parløbet med Q8 en unik mulighed for at drive præcis den dagsorden videre:
“At kunne nå tusindvis af bilister og lokale handlende på tankstationer landet over bidrager direkte til vores mission om at få endnu flere til at opleve glæden ved godt bagværk og gedigne økologiske råvarer,” siger direktør for Meyers Food & Retail, Anne Luise Deleuran og slutter:
“Når vi knokler for at højne kendskabet og glæden ved god mad i det daglige, ønsker vi selvfølgelig altid at få så mange med om bordet som muligt. Det mål kommer vi et skridt nærmere gennem det nye partnerskab, og vi er glade for, at Q8 vil være med.”
Kommentarer