Nordiske toner på programmet til sommerkoncert
Onsdag den 19. juni klokken 19.30 synger Sct. Peders Koncertkor i Sct. Peders Kirke.
Programmet består af nordisk kormusik af Knut Nystedt, Ola Gjelo og Jan Sandstöm samt danske sommersange. Der er også danske salmer sat i musik af Bo Gunge og Christian Præstholm på programmet.
Koret dirigeres af Vibeke Bonde Persson, som er korets nye dirigent. Vibeke er korleder og organist i Skt. Andreas Kirke og dirigent for Nordisk Vokalensemble.
Organist Hanne Lund Nielsen medvirker også ved koncerten og spiller Præludium og Fuga i a-moll af Dietrich Buxtehude samt to orgelkoraler af Christian Præstholm.
Der er gratis adgang til koncerten.
Kommentarer