Nørbæk SommerCup er mere end bare et fodboldstævne
Lørdag 11. juni løb Nørbæk SommerCup af stablen på Nørbæk Efterskole. Her var det eleverne, der stod for både afviklingen af fodboldkampe samt flere forskellige aktiviteter på pladsen rundt om banen.
Traditionen tro sluttede skoleåret på Nørbæk Efterskole med SummerCup, som igen i år blev en sjov og solrig oplevelse for de fremmødte. Fem hold duellerede om pokalen og førstepladsen. Holdene var i én stor pulje, hvor alle mødte alle. Kampene blev spillet på en 7-mandsbane, og hvert hold skulle minimum have to børn på banen.
Efter puljekampene var færdigspillet, afgjorde to semifinaler, hvem der skulle stå i finalen. Her mødte det lokale hold ‘Nø;rbæk FC’ et hold bestående af unge mennesker med et par tidligere elever i spidsen, ‘De stive kiks’. Efter en nervepirrende målløs finale skulle det hele afgøres i straffesparkskonkurrence. Her måtte der hele otte spillere fra hvert hold til, før afgørelsen var en kendsgerning: ‘De stive kiks’ løb med sejren. Trods finalenederlaget kunne en spiller fra Nørbæk FC glæde sig over en individuel hæder. Han modtog en købmandskurv fra Spar og kåringen som stævnet’ spiller. “Emil viste et rigtig flot teknisk niveau ved flere dribleture og gode afslutninger”, lød motivationen blandt andet.
Meget mere end et fodboldstævne
Stævnet byder traditionen tro også på en Spark-efter-overlæoverliggegger-konkurrence, hvor deltagerne kun må være børn eller personer, der ikke har spillet kampe. Her var det to tidligere elever, Lasse Høst og Gregers Bruun, der hver ramte overlæggeren i første hug. Efterfølgende var Gregers skarpest i den direkte duel, hvor han igen ramte. Han vandt en taske med diverse sponsorpræmier.
De fremmødte spillere og tilskuere havde desuden mange muligheder på efterskolens arealer. Her kunne man handle i en bod fra den lokale købmand – selvfølgelig betjent af elever. Desuden havde en flok elever været en tur i Hobro og omegn for at skaffe præmier til en tombola, hvorfra flere fik fine præmier med hjem.
Der var også opstillet en lille bane, hvor deltagerne kunne udfordre hinanden i en 1 mod 1-kamp, og i bålhytten var der mulighed for at lave en pandekage over bålet. Endelig kunne man få fornøjelsen at skyde en elev eller lærer i en balje. Ramte man plet på skydeskiven, aktiverede den låsen, og eleven faldt i vandet til stor henrykkelse for tilskuerne.
Nørbæk Efterskole arrangerer stævnet igen i juni 2023, men inden da vil efterskolen også være arrangør for Fårup Julestævne, som holdes i Purhushallen fredag 9. december.
Kommentarer