Debat og politik

Nicolai Estrup: Bedre og bredere samarbejde i Randers byråd

Arkivfoto

Debatindlæg af Nicolai Estrup, byrådskandidat og Formand for Dansk Folkeparti Randers.

Lad os nu få et bedre og bredere samarbejde i Randers byråd til gavn for kommunens borgere.

Det er ingen hemmelighed for nogle borgere i Randers kommune, at stemningen til byrådsmøderne, til tider er mildest talt, ringe.

Det vil jeg aktivt forsøge, at gøre noget ved. Jeg er helt med på, at man som politiker ikke kan være
enige med alle, det skal vi heller ikke. Vi er valgt af vores vælgere, ud fra nogle forudsætninger om,
at vi varetager partiets interessere.

Når det er sagt, så mener Jeg, at vi kandidater som byrådsmedlemmer, alle bære et ansvar for, at tonen og ordenen i byrådssalen bevares. Vi skal være forbilleder for kommunes borgere og ansatte.

Det er simpelthen under al kritik, at vi tillader hån, mobning og personligt fnidder i vores byrådssal.

Jeg vil være garant for den gode tone, samt være garant for, at kunne tale med alle mine kolleger på en ordentlig og sober måde. Jeg vil det konstruktive samarbejde, hvor det er borgerens interesse der kommer i fokus.

For mig, er det uden betydning, hvilet parti / liste den enkelte tilhører. Vi skylder vores vælgere, samt kommunens borgere, at vi er voksne og ansvarsbevidste nok til at påtage os den opgave, vi
so politikere, er valgt / vælges til.

Til slut vil jeg blot gentage, jeg kan samarbejde med alle! Alle der ønsker et konstruktivt samarbejde. Jeg kan tale med alle og Jeg ønsker på ingen måde, at deltage i alt det personlige drama, der foregår i Randers kommune i øjeblikket.

Kommentarer