Debat og politik

Mødrehjælpen i Randers fortsætter

Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i Randers byråd, har indgået en aftale om, at tilskuddet til Mødrehjælpen fortsætter.

Mødrehjælpen har et særligt tilbud, som mange mødre har glæde af, indledes en pressemeddelelse fra borgmester Torben Hansen..

– Vi har lyttet til de mange reaktioner, der har været fra brugerne, og det har selvfølgelig gjort indtryk. Vi vil rejse en sag på det kommende møde i børne- og familieudvalget med henblik på at finde finansiering,

– Vi ønsker samtidig, at der optages en dialog med Fonden Mødrehjælpen og Mødrehjælpens lokalforening i Randers, om hvorledes indsatsen kan udvikles og styrkes på baggrund af Mødrehjælpens mangeårige erfaringer med resultatorienterede og veldokumenterede partnerskabsindsatser, slutter pressemeddelelsen.

Kommentarer